Klubber

 

Egå Sejlklub
Blev startet i sommeren 1973 i forbindelse med gennemførelsen af de planer, der i 1978 førte frem til indvielsen af Egå Marina.
Den aktive klub med ca. 500 medlemmer har eget klubhus centralt placeret på marinaen.
 

Hjemmeside: www.egaasejlklub.dk  

 

Klubben afholder ugentlige aftenkapsejladser, distancesejladser, internationale stævner samt DM for kølbåde og jolleklasser.

I sejlsæsonen er der flere sociale arrangementer, som henvender sig til såvel sejl- som motorbådssejlere, her skal nævnes pinseturen og løvfaldsturen.
Der afvikles aftenkapsejladser hver tirsdag, singlehandsejladser hver anden mandag og damesejladser hver onsdag aften sæsonen igennem.

I vintermånederne afholdes fester, og der er klubaftener med foredrag om sejlerrelevante emner.
Klubben har en aktiv ungdomsafdeling med egne klubhusfaciliteter. Her trænes såvel optimistjollesejlere som surfere og jollesejlere.
Afdelingen råder over en del joller.
Klubben har egen sejlerskole med 2 Drabant 24 sejlbåde.

 
  Egå Rosport
Klubben blev stiftet i 1969 som roafdeling under Hjortshøj-Egå Idrætsforening. De første år boede klubben næsten på stranden under primitive, men hyggelige forhold.
 
Hjemmeside: www.egaarosport.dk
  I 1978 besluttedes det, at klubben også skulle have kajakker, og en stor del af klubbens medlemmer dyrker rosporten i begge retninger. Når de fysiske rammer og naturforholdene tillader det, afvikles også klubbens ture som fælles arrangementer med deltagelse af kajakker og robåde sammen.

I 1979 fejrede klubben 10 års jubilæum - to dage før indflytningen til helt nye faciliteter i Egå Marina. Her er klubben stadig hjemmehørende i naturskønne, og alligevel bynære omgivelser. Rohuset med to tilhørende bådebroer ligger i havnebassinets nordlige ende. Her fejrer klubben kort efter starten af rosæson 1999 sit 30 års jubilæum.

Klubbens daglige rofarvand strækker sig i smukke omgivelser på begge sider af marinaen - fra Kaløvig Bådelaug, d.v.s. lystbådehavnen ved Studstrup 6,5 km mod NNØ til bunden af Århus lystbådehavn 7,5 km mod SSV. Det giver samtidig hurtig adgang til de nærmeste, meget afvekslende omgivelser - Egå'en, Mols, Kaløvig og en stor del af Århus-bugten, som er nærmeste naboer.

 

Foreninger

 
  Foreningen Brolauget
Holder til i den nordlige ende af Marinaen med eget foreningshus og grejhytter. Fra det lille havnebassin med plads til mindre motorbåde og joller dyrker medlemmerne deres interesse for fritidsfiskeri.
   
       
Egå Marina
Egå Havvej 35-37
DK-8250 Egå
Telefon: +45 8622 5551
Fax: +45 8622 4948
E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Bestyrelsen: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Havnekontoret
Åbningstider: Alle hverdage 9 - 12 og 13 - 15
Lørdag og Søndag lukket
Derudover efter aftale
Venligst respekter vores åbningstider.
Havnemester: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Sekretariat: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Personale på havnen
Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 12