Referat af Egå Marinas bestyrelsesmøde den 15. april 2026
Formandens orientering
Formanden orienterede om det nye areal nord for havnen. Aarhus Kommune har godkendt, at
vi får råderet over de 6.000 m², som oprindeligt var udlagt til havneformål.
Det betyder, at vi kan omstrukturere området nord for havnen, herunder adskille slæbestedet
fra ungdomsafdelingen og dermed øge sikkerheden for de unge sejlere.
Der vil blive udarbejdet en plan for området i tæt samarbejde med roklubben, jolleafdelingen
og brolauget med bistand fra arkitekt Rasmus Bak.
Slæbestedet lukkes ikke, og i indeværende år vil det fungere som hidtil.
Rådmand Jesper Kjeldsen er inviteret på besøg og har takket ja til et uformelt møde, hvor vi
vil præsentere havnen og drøfte vores visioner for havnens fremtid og udvikling.
Det blev besluttet at afskaffe depositum på havnekort. Fremover gælder følgende:
- Kun gæstesejlere betaler depositum via chipkortautomaten
- Eksisterende kort kan refunderes frem til 1. juli 2026 (forudsat at kortet er i god stand)
- Nye kort koster fortsat 50 kr., men uden tilbagebetaling
På sigt arbejdes der hen imod en digital løsning baseret på koder eller app.
Havnemesterens orientering
Vinteren har været lang, hvilket har medført, at personalet er bagefter på flere områder.
Derudover vil en medarbejder være på barsel i to måneder fra midten af maj, hvilket betyder,
at flere opgaver er blevet udskudt.
Der har været hærværk på den nye hoppepude, hvor en person er set skære hul i den med en
kniv. Episoden er anmeldt til politiet.
Indsejlingen er blevet uddybet som vanligt. Det bemærkes, at den sejlbåd, der havarerede
uden for molehovedet, ikke skyldtes tilsanding af indsejlingen.
Der er etableret et nyt handicaptoilet, hvilket er til stor glæde og var tiltrængt.
Havnen arbejder målrettet på at blive mere handicapvenlig. Der etableres nye flydebroer
langs kajgaden, og der monteres en personlift. I år forventes ca. 70 personer med handicap at
komme på vandet. Sejlklubben vil stå for sejladserne i samarbejde med en række frivillige.
Den 16. april installeres en ny 5-tons svingkran til glæde for havnens brugere.
Den nye stillesauna er færdig og benyttes flittigt. Der er nu 1100. medlemmer og ca. 450 på
venteliste.
Havnemesteren er ved at udarbejde en beredskabsplan i tilfælde af højvande samt brand,
herunder hvem der skal kontaktes. Planen vil gælde for hele Egå Marina.
Kassererens orientering
Årsregnskabet er gennemgået og godkendt af Deloitte med enkelte bemærkninger, som
bestyrelsen har taget til efterretning.
Der indføres fremover krav om to-faktor godkendelse ved både fakturaer og lønudbetalinger,
således at to personer skal godkende hver gang.
Der udarbejdes en vejledning i tilfælde af cyberangreb, herunder klare retningslinjer for
ansvar og kontaktpersoner.
Bestyrelsen godkendte regnskabet. Det blev besluttet at henlægge 400.000 kr. i år.
Sektorerne
Sejlklubben ser frem til adskillelsen af slæbestedet og ungdomsafdelingen. Der er kommet
mange nye sejlere, særligt inden for store joller.
Roklubben oplever en mindre tilbagegang i turrobåde, men til gengæld en stor fremgang i
havkajakker.








