image0 2
Egå Vikingernes nye helårs badeanlæg ved Havnens NØ hjørne

KAN DU BRUGE HAVNENS REDNINGSUDSTYR ?
Hurtig indsats er afgørende og kan redde liv, hvis nogen er faldet i vandet, eller ligger livløs i havnen.
Brug 2 minutter på at se filmen ”Kan du bruge havnens redningsudstyr?” og bliv klogere på, hvordan du bruger
redningshagen, redningskransen eller løfter en bevidstløs person op af vandet med den løse stige.
Øv jer sammen på havnen og vær klar til at gribe ind, hvis uheldet er ude.
Filmen er en del af projekt Sikker Havn, af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), der er støttet af TrygFonden.


Banner_til_redningsvideo.jpg

 

 

 

NU SKAL DER SORTERES AFFALD
Fra 1. maj 2024 bliver alle de store affaldscontainere fjernet fra promenaden.
Havnens pladshavere og lejere er forpligtet til at sortere affald på lige fod, som man gør i hver husstand. Det betyder, at der nu bliver etableret 3 nye affaldsøer, 2 ved parkeringspladserne og en stor ved vinterplads nr. 5, som erstatter de nuværende store (blå) affaldscontainere på havnen.

Læs mere info her... 

affaldssortering

 

   
 
 

Referat af Egå Marinas bestyrelsesmøde den 9. april 2025

Tilstedeværende:
Jørgen Lokdam, Allan Hougaard, Lars Østergaard, Mads Bjørndal Robl, Lars Bjørnstjerne, Kristian
Brandt, Leo V. Andersen, Rasmus Bak, John Christensen og havnemester Lars Kock Andersen.

Afbud:
Ingen.

Kommentarer fra sidste bestyrelsesmøde:
Ingen kommentarer.

Godkendelse af referat fra sidste møde:
Referatet blev godkendt.

Formanden har ordet:
Formanden og havnemesteren har haft et møde med Århus Kommune, Sport- og Fritid samt
Byggeri vedrørende havnens fremtidsplaner. Det var lidt af en mavepuster, da Byggeri gjorde
opmærksom på at de tegninger med byggefelter som vi har arbejdet med i de sidste 5 år, ikke
har været korrekte. Ingen i Planstyrelsen eller i Sport- og Fritid har været opmærksomme på
dette, og vi har hele tiden fået at vide at vi havde flere byggefelter - specielt i det nordlige
område - som vi måtte benytte.
I ugen inden vores møde med Århus Kommune havde de redigeret tegningerne, og de
byggefelter som vi har arbejdet ud fra er nu blevet fjernet. Så det er som at begynde forfra.
Byggeri var inde på at der skal en ny lokalplan til, hvis vi vil fortsætte med vores ønsker.
Man vil se på om dette kan lade sig gøre, og selv om at vi for ca. 1 år siden fik at vide at man
ikke ville se på en ny lokalplan, så fornemmede vi at der var en holdningsændring til dette nu.
Bestyrelsen er enige om at vi fortsætter vores kamp, og havnemesteren indkalder til et møde
snarest, hvor vi vil se på en ny handlingsplan.
Formanden har sammen med havnemesteren arbejdet på at lave handicapvenlige bådpladser,
og der er blevet etableret 3 små flydebroer ved benzinkajen som er forbeholdt handicappede.
Den første sejler har allerede fået tildelt en af pladserne, og han er utrolig taknemmelig for at
havnen har gjort det muligt for ham at fortsætte med at sejle.
Der bliver lavet handicapvenlige nedgangsramper til de 3 broer, og der bliver monteret
skridsikker belægning på broerne.
Formanden har i samarbejde med sejlklubben efterspurgt om der er sejlere som har lyst til at
stille deres båd til rådighed, så handicappede kan komme ud og få en sejloplevelse. Vi er
stadig på begynderstadiet, og indtil nu er der ikke mange som har henvendt sig.

Havnemesteren har ordet:
Havnemesteren gennemgik overfor bestyrelsen de opgaver som er færdiggjort i vinteren 2024
/ 2025. Formanden vil nævne opgaverne i formandsberetningen.
Der er lavet ny aftale med Danske Marine Center om leje af 8 bådpladser på bro 9.

Den lille 3 tons mastekran skal have lavet 10-års eftersyn næste år. Det ser ud til at kranen
ikke kan blive godkendt, og havnemesteren har fået til opgave evt. at se på en ny mastekran.
Det er før blevet nævnt på pladshavermøderne at strandsandet, som ligger på området ved
Havnebistroen, er til gene for sejlerne i den ende af havnen. Det er nu blevet besluttet at
sandet fjernes og at der lægges belægnings sten på halvdelen af arealet, og at den anden
halvdel laves om til autocamper pladser med stenmel. Arbejdet vil blive foretaget i løbet af
foråret.
Legepladsen er meget populær hos børnefamilier, og da legepladsen ikke lever op til
nuværende krav er det blevet vedtaget, at vi ofrer penge på en ny legeplads. Arbejdet vil blive
foretaget i løbet af foråret.
Der er bestilt nye cykelstativer, og de bliver etableret i løbet af foråret.
Da vi oplever problemer med at biler kører ind på gangstierne, er der indkøbt nye pullerter og
kampesten som bliver placeret rundt på havnens gangstier.

Kassereren har ordet:
Kassereren fremlagde årsregnskabet, og han oplyste at vi kom ud med et rigtig flot
årsresultat. Kassereren vil gennemgå regnskabet på pladshavermødet den 30. april – og I kan
glæde Jer. Bestyrelsen godkendte årsregnskabet.

Sektorerne:
Egå Sejlklub har afholdt et stævne med 70 deltagende unge mennesker. Det var en stor succes
og en stor glæde at opleve så mange glade og tilfredse unge mennesker, og det er absolut
noget sejlklubben vil forsætte med.

Til info:
Pladshavermøde afholdes onsdag den 30. april 2025 kl. 19.00 i Egå Sejlklub´s lokaler.
Næste bestyrelsesmøde afholdes den 18. juni 2025.

Egå Marina
Egå Havvej 35-37
DK-8250 Egå
Telefon: +45 8622 5551
E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Havnekontoret
Åbningstider: Man, tir, tor, fre  9-12 og 13-15 Onsdage kun 9-12
Lørdag og Søndag lukket
Derudover efter aftale
Venligst respekter vores åbningstider.
Havnemester: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Sekretariat: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Personale på havnen
Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 12